”Læring sker når vi frustreres – optimalt”

Vi tror på, at børn udvikler sig, når de mærker egne grænser, opdager nye sider af sig selv og oplever sig selv i nye sammenhænge. Vi er også opmærksomme på, at sådan nogle situationer kan afstedkomme frustration hos barnet fordi det er uvant, anderledes end de rutiner og systemer som præger hverdagen. Optimal frustration skal forstås som en ”tilpas forstyrrelse” eller ”nærmeste zone for udvikling”. Vi ser det som et sundhedstegn (og ikke som noget farligt) at barnet kan udholde frustration et lille øjeblik, for derefter at genoprette balancen, trygheden og det velkendte. Det er vores ansvar, at barnets frustrationstærskel ikke overskrides og vi drøfter løbende hvilke initiativer og rammer der kan give barnet størst mulig oplevet trivsel – også i tilegnelse af ny læring.