Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Medicin

Regler for medicingivning i skoletiden:

Regler omkring medicingivning, opbevaring og transport af medicin: Medicin skal opbevares i et aflåst medicinskab. Håndkøbsmedicin skal også være lægeordineret. På skolen må højst være en mængde, som svarer til 1 uges medicinforbrug plus 1 dag ekstra. Der kan være forhold for den enkelte elev der gør at det er muligt at have særlige aftaler. Fx omkring større doser/dosering af flydende medicin. Disse aftaler skal foreligge skriftligt. Ændring af dosis kan kun ske, såfremt ordinerende læge, skriftligt, har givet tilladelse til, at forældre må ændre på dosis og interval. Vedr. transport af medicin Fensmarkskolen kan ikke påtage sig ansvaret for transport af medicin i tasker, som skal videre til aflastningssted eller anden adresse. Derfor anbefaler vi at medicinen afleveres direkte. Hvis man alligevel vælger at medsende medicinen med barnets transport hjem-skole-aflastning, skal medicinen være utilgængelig for andre. Man skal benytte en medicintaske med kodelås. Kontaktteamet er medicinansvarlige. Det er de medicinansvarlige medarbejderes ansvar at sørge for: 

At medicinen opbevares forsvarlig. Det vil sige: 

• At hvert barn har sin egen medicinbeholder, som har barnets navn påskrevet samt klassebetegnelse. 

• At der ved medicinen forefindes en indlægsseddel– (evt. kopi) fra medicin-emballagen, da vi her kan se evt. bivirkninger etc. 

• At medicinen leveres til skolen i doseringsæsker. Ved flydende medicin skal den være i doseringsglas. Æsken eller beholderen skal, fra forældrenes side, være tydeligt mærket med: Barnets navn, cpr-nummer, medicinens navn, ordineret dosis samt -interval 

• At der i medicinskabet forefindes en tidsskriftholder(kassette) til hver enkelt elev som skal indeholde indlægningssedler, afkrydsningslister samt medicin. 

• At 1 gang om måneden gennemgås den medicin, som opbevares på skolen. Medicin, som er forældet eller til overs efter endt behandling, skal sendes med eleven hjem i den aflåste medicintaske. 

At medicinen gives forsvarligt. Det vil sige: 

• At der i medicinskabet skal være et medicin-afkrydsningsskema, hvor der, ved hver medicingivning, noteres; hvem der har givet, hvad der er givet, hvor meget der er givet samt, hvornår der er givet (skema er lavet – findes på intranettet under medicin). At man som medicingiver er tryg ved situationen Som medicingiver kan man på ethvert tidspunkt frasige sig ansvaret for at give medicin, hvis man er i tvivl om en afgivet ordinering eller ikke ”føler sig sikker” på medicineringen. Ligeledes har man pligt til at oplyse ledelsen om eventuelle tvivlsspørgsmål omkring medicineringen (dosis, interval, bi-effekter etc.). 

Ved uheld eller fejlmedicinering: 

• Find indlægsseddel 

• Informer ledelsen 

• Kontakt Giftlinjen på 82121212 eller om nødvendigt ring 112. 

• Kontakt barnets forældre Hvis barnet får medicin ved behov (p.n. medicin) Får barnet medicin, som gives ved behov, udleveres medicinoversigt fra hjemmet. 

På medicinoversigten fremgår kun medicin, der er ordineret af lægen. Der udleveres doseringsæske fra hjemmet, hvor den ordinerede dosis er doseret i separate rum. På doseringsæskerne er barnets navn, cpr.nr. og præparatets navn, dispenseringsform (tablet, stikpille eller lign.), styrke, og dosis. Doserings-æskerne til p.n. skal markeres tydeligt. 

Når der udleveres p.n. medicin, skal man forinden have orienteret sig om, hvilke symptomer/årsag der skal gøre sig gældende hos barnet. Man skal sikre sig, at der er det rette antal tabletter som ordineret/som står på medicinoversigten. 

Det er vigtigt at dokumentere tidspunkt for udlevering og virkningen på den indgivede medicin. Dokumentationen sker på medicinskemaet. Hjemmet skal altid informeres, når der er udleveret p.n. medicin i skolen. Informationen foregår ved en telefonopringning og ved at skrive det i kontaktbogen. 

Ved p.n. medicin kan vi opbevare, hvad der svarer til 2 gange lægens ordinering. I tilfælde, hvor der fx står at ”1-3 piller gives”, er det altså op til 2 x 3 piller. Ved lejrskoler, må man selvfølgelig have mere med. Ved tur ud af huset, skal PN-medicin og vejledningen, opbevares forsvarligt, af personalet.

Dokumenter

Medicinskema.pdf

Shape Created with Sketch.